
House of
Mindfulness
Parkvænget 10
8920 Randers NV
Tlf. 86 40 77 99
kontakt@houseof
mindfulness.dk
www.houseof
mindfulness.dk
Lise Baltzers "Mindfulness - lær det med lethed" fås signeret i "Shop"

Nyhedsbrev
Bliv abonnent på
Nyhedsbrevet om
Mindfulness - det
koster ingenting.
Mærk føddernes kontakt med underlaget. Mærk bagdelen i sædet. Luk øjnene. Træk vejret dybt tre gange. Ret så blidt opmærksomheden mod åndedrættet uden at forsøge at kontrollere det - og lad tankerne flyve forbi som skyer på himmelen. Kort sagt: Meditér...
Det råd får mange af deres læge, når de er ramt af stress, angst, depression og somatiske sygdomme. Og forskning viser da også med al tydelighed, at de meditative pusterum har dybe forløsende og forvandlende effekter. Derudover øger mindfulness træning vores effektivitet og evnen til fokusere, ligesom det opbygger fysisk og psykisk robusthed.
Mindfulness Basic-kurset har en veldokumenteret effekt i forhold til stress, kronisk nedtrykthed og en række forskellige sygdomme. Deltagelse i kurset hjælper kroppen til at slippe stress, sænke blodtrykket, lindre smerter, forkorte psoriasisudbrud - ligesom kurset har flere andre sundhedsfremmende effekter. Mindfulness meditation ændrer os beviseligt helt ned på genniveau - og hen imod noget fundamentalt fysisk og psykisk sundere. Derudover styrker kurset koncentration, nærvær og evnen til at fokusere på én ting ad gangen. Ligesom "Spis med mindfulness"-øvelserne på kurset virker såvel afstressende som vægtregulerende. Mindfulness Basic egner sig for alle, der ønsker en bedre fysisk sundhed og psykisk balance - samt en større fornemmelse af fylde og mening i livet.
Mindfulness er egentlig hjertet i klassisk buddhistisk meditationsteknik. Derfor består en del af mindfulness-træningen på kurserne også af det, der hedder "formel meditation". Det vil sige, at kursisterne sidder (eller ligger eller bevæger sig), mens mindfulnessinstruktøren guider dem igennem en meditation. Bagefter taler man om oplevelsen.
Det er igennem den proces, at kursisterne lærer at opdyrke den særlige form for opmærksomhed (mindfulness), der gør det muligt at håndtere ubalancer på en anden måde - og dermed opnå nye grader af indre ro, forløsning og udfoldelseskraft. Det lyder måske ”højtragende”. Men intet kunne være fjernere fra sandheden. Mindfulness er i bund og grund en praktisk, kropslig og meget jordnær "ting".
På "Mindfulness Basic" introduceres de grundlæggende principper og værktøjer til opdyrkelse af mindfulness – og vi berører temaer som:
► Nærvær, opmærksomhed og fuld tilstedeværelse i nuet
► Identifikation af de ting, der starter sindets flugt fra nuet
► Meditation: Opmærksomhed, der mildt rummer tanker, følelser og kropslige fornemmelser
► Jordforbindelse, indre anker - og nye grader af frihed
Alle kan deltage på "Mindfulness Basic" forudsat, at:
► Du er interesseret i at udforske dit indre fysiske og psykiske liv ved hjælp af mindfulness meditation
► Du er indstillet på at fortælle om egne "her-og-nu" oplevelser i meditationerne - og lytte med nysgerrighed og interesse til andre deltagere (vel vidende, at "Mindfulness Basic" ikke er en problemløsningsmetode eller psykoterapi)
► Du kommer med åbenhed og "beginners mind" (det er f.eks. ikke en fordel at have mediteret eller dyrket yoga før - det er bedst at starte helt fra bunden af)
"Ånden" på kurserne er erfaringsmæssigt åben, fordybet og fokuseret - med plads til humor! Kurserne foregår på mindre hold i et stille, lyst og venligt lokale indrettet specielt til formålet.
Hvordan kan du tage "Mindfulness Basic" - organisationer: Du/din organisation booker kursus til et hold på maks. 11 personer eller du sender en mail.
Spørg om tilbud på kontakt@houseofmindfulness.dk hos Kim. Kursusmaterialer (Bogen "Mindfulness - lær det med lethed" og 3 CD’ere med guidede meditationer) er altid inklusiv i prisen. Betaling: 1 måned før opstart. Frokosten foregår som "Mindful Eating", der tager udgangspunkt i Lise Baltzer bog "Spis med mindfulness" (udkommet på Borgens forlag).
Hvordan kan du tage "Mindfulness Basic"-private: Send en mail og bed om at blive kontaktet næste gang House of Mindfulness udbyder et 2-dages kursus. Kurset koster kr. 3400,- Næste kursus oprettes, når der er deltagere nok.
Sted: Parkvænget 10, Randers. 1 min. fra afkørsel Randers C - lige ved Doktor Parken. Der kan parkeres gratis ved Doktor Parken, som ligger 5 min. "mindful" gang fra House of Mindfulness.
Medbringes: Liggeunderlag (kan også lånes), tæppe og pude. Kursusdeltagere ifører sig løst tøj - gerne lag på lag, da kropstemperaturen ændres afhængigt af de meditationer, vi udfører.
Der er rigtig god videnskabelig dokumentation for mindfulness kursernes effekt.
Når mennesker mediterer, kan man måle klare fysiske forandringer: Blodtrykket falder, pulsen falder, åndedrætsfrekvensen falder og stofskiftet falder. Men den meditative afspændingstilstand påvirker også vores gener direkte. En amerikansk undersøgelse har således vist, at mennesker, der har mediteret i mange år, viser forandringer i aktiviteten i 2200 gener. Og selv hos folk i en gruppe, der har mediteret i blot otte uger, kan man se en forandring i aktiviteten af hele 1561 gener.Der skal altså mindre end to måneders meditationspraksis til at ændre aktiviteten i generne i en hensigtsmæssig retning. Men hvad sker der egentlig?
Den ændrede regulering af generne reducerer - ifølge forskernes teori - cellestress, betændelsesreaktioner og celleændring. Som en direkte konsekvens af meditation. Hos gruppen i forsøget, som ikke mediterede, var der derimod ingen forskel at spore i aktiviteten af generne.
Herbert Benson er hjertespecialist ved Havard Medical School. Han tog initiativet til forsøget i 2008, og hans hold undersøgte alle kroppens 50.000 gener på personerne i forsøgsgrupperne.
- Vi har kapaciteten til at bruge vores sind til at påvirke reguleringen af de fundamentale byggesten i vores krop, nemlig RNA og DNA, siger Herbert Benson i programmet 'Sjæl og videnskab' på DR2.
Dermed virker mindfulness biologisk set både helende og foryngende på krop og sjæl. Derfor opfordrer jeg til, at de, der ønsker ægte dybtgående sundhed, skifter løbesko og gulerødder ud med meditation lidt oftere...
Videnskabelige forsøg foretaget af prof. Jon Kabat-Zinn på "Center for Mindfulness", Massachusetts Medical School, viser desuden, at psoriasis heler 4 gange hurtigere op hos mennesker, der er i gang med mindfulness meditation. Det viser, hvor dybt i kroppen, mindfulness går.
Hjernen nyder også godt af meditation.
Hvis man sammenligner folk, der har mediteret i mange år med folk, der aldrig har mediteret, kan man se forskelle i både den frontale del af hjernen og hjernestammen. Den frontale del af hjernen styrer bla. evnen til fokus og opmærksomhed. Mens hjernestammen styrer bla. åndedræt og hjerterytme. Derfor har meditation kraft til at øge koncentration og fokus på en måde, hvor personen samtidig forbliver afslappet. Herved opløses den vante forestilling om, at der er en modsætning mellem effektivitet og afstresning.
Det er derfor, at mennesker, der gennem lang tid har opdyrket mindfulness, ofte fremstår både afspændte og fokuserede på samme tid. Og det er derfor, at mindfulness er i så høj kurs dér, hvor der er behov for såvel stressreduktion som høj effektivitet, som f.eks. på jobbet.
Men den vigtigste grund til at tage et kursus i mindfulness meditation...?
Først er der en lang periode, hvor vi ikke er her på jorden. Bagefter er der igen en lang periode, hvor vi ikke er her på jorden. Den tid, der ligger mellem disse to perioder, må vi hver især bruge, som vi vil:
Mindfulness giver dig chancen for at leve i balance samt fuldt og helt hvert sekund.
Se hvad den engelske komiker Ruby Wax siger om sit forhold til mindfulness:
http://oxfordmindfulness.org/about-mindfulness/ruby-wax/